Nu får Titina mad igen: Gratis mad til trængte familier

Med det nye kontanthjælpsloft er der ikke mange penge til mad hos Titina Kristiansen fra Korsør. Men ny Facebookside giver hende mad på bordet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 1. oktober var en hård dag for 32-årige Titina Kristiansen, som er på kontanthjælp og bor sammen med sine to døtre i Korsør.

Den dag fik hun nemlig skåret 1.500 kroner af sin boligstøtte om måneden, og det kan mærkes i det lille hjem.

- Man skal vende hver en krone, siger Titina Kristiansen til TV ØST.

quote Nu kan jeg få noget mad at spise

Titina Kristiansen

17-årigs nye Facebookside hjælper

Og det er Rasmus Erichsen, som studerer Marketing og Innovation på HHX i Slagelse, der har fået en god idé.

Han har nemlig lavet Facebooksiden "Stop spild af mad mm. (Korsør)", hvor man kan uploade et billede af det mad, man har i overskud, og så kan personer, der er interesserede i maden skrive en besked til giveren.

Rasmus Erichsen fandt på ideen, da han syntes, at der skulle gøres noget ved det store, daglige madspild.

- Der er 700 tons mad, der bliver smidt ud hver dag, og det vil jeg gerne hjælpe med at stoppe. Derudover er det en stor glæde at hjælpe andre mennesker og se hvor glade, de bliver, siger Rasmus Erichsen.

For Titina Kristiansen gør Facebooksiden en stor forskel. 

- Det betyder, at nu kan jeg få noget mad at spise, og jeg kan hygge mig med mine unger, siger Titina Kristiansen.

Kontanthjælpsloftet har givet flere følgere

Efter den 1. oktober, hvor kontanthjælpsloftet er trådt i kraft, er der sket en markant stigning i, hvor mange, der er interesserede i den gratis mad.

- Efter første oktober var der en klar stigning i opslag per dag, så mobilen har været meget mere aktiv efter, fortæller Rasmus Erichsen.

Læs mere om madspilds-konceptet her:

Rasmus Erichsen har lavet fire forskellige Facebook-sider, som hedder henholdsvis:

I alt har Facebooksiderne næsten 1.300 medlemmer. Størstedelen er i Korsør.


Nyhedsoverblik