Borgere i Holbæk: Frygter farligt fodgængerfelt

For et år siden blev Tine Lildballe kørt ned i et kryds i Holbæk, mens hun gik med sin lille søn. Nu er der sket endnu en ulykke samme sted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en dag, Tine Lildballe sent glemmer.

Den 4. februar 2016. Her er hun ude at gå med sin kun otte måneder gamle søn, der sidder i klapvogn, da en billist har alt for meget fart på i krydset ved Ladegårdsparken i Holbæk.

Tine Lildballe bliver ramt og flyver et godt stykke ind på det nærliggende græsareal.

- Jeg kunne høre min søn skreg, men jeg bekæmpede moderinstinkterne om at rejse mig, for jeg kunne godt mærke, at den var helt gal, siger Tine Lildballe til TV ØST.

Tine Lildballe får fem brud på sit bækken og bliver fløjet på sygehuset. Hendes søn slipper med lidt småskræmmer. På grund af Tine Lildballes tilstand må mor og barn undvære hinanden i tre måneder.  

- Jeg brugte næsten et halv år på at genopbygge vores bånd. Han ville ikke mig – han skubbede mig væk, siger Tine Lildballe.

Historien gentager sig – endnu en ulykke

quote For guds skyld, sørg nu for, at der ikke er flere børn og voksne, der kommer til skade her

Tine Lildballe, Holbæk

Næsten et år senere bliver endnu en kvinde og sin fire-årige søn kørt ned i samme kryds. Det skete i januar måned i år. Kvinden, der er på Tine Lildballes alder, bliver hårdt kvæstet fløjet til Rigshospitalet.

Ifølge Tine Lildballe kører billisterne alt for stærkt i krydset – og nogen holder sågar ikke tilbage for fodgængerne i krydset.

- Jeg går først ud i fodgængerfeltet, når jeg er helt sikker på, at bilerne holder stille, ellers risikerer man jo at blive ramt, siger Tine Lildballe.

To ulykker på under ét år i samme lyskryds er alt, alt for meget, mener Tine Lildballe og de øvrige borgere i området. Hun har derfor denne bøn til politikerne i Holbæk Kommune:

- For guds skyld, sørg nu for, at der ikke er flere børn og voksne, der kommer til skade her, siger Tine Lildballe.


Nyhedsoverblik