Borgere har hjulpet lokal købmand til succes: Nu er der brug for at udvide

Købmanden på Agersø har stor succes. Foto: Peter Kryger - TV ØST

Købmanden på Agersø oplever så meget fremgang, at der nu er brug for at udvide.

Historierne om små, lokale købmænd, der må dreje nøglen om, er talrige, for det er svært at klare sig som lille handlende mod de store kæder og internethandlen.

Men sådan er det ikke på Agersø syd for Skælskør. Her oplever den lokale købmand faktisk fremgang – så meget endda, at de er ved at udvide butikken.

Når det går så godt, så er det kun positivt, at vi kan udvide, og vi har jo desperat brug for mere plads

Peter Olsen, købmand, Agersø

- Når det går så godt, så er det kun positivt, at vi kan udvide, og vi har jo desperat brug for mere plads, siger købmand Peter Olsen.

Butikken bliver udvidet med 30 kvadratmeter, svarende til 40 procent. Og de seneste år er der både kommet nyt på hylderne og nyt inventar.

- Vi har fået et helt nyt køleanlæg og et nyt frostanlæg, siger købmanden. 

Artiklen fortsætter under billederne...

  Foto: Peter Kryger - TV ØST

Formanden for anpartsselskabet er i fuld gang med at gøre klar til håndværkerne. Foto: Peter Kryger - TV ØST

Købmand gik fallit

Men for 12 år siden, lå det ikke i kortene, at købmandsforretningen skulle komme til at gå så godt, som den gør i dag. Tværtimod.

- Der gik den tidligere købmand fallit, og så lukkede købmandsbutikken, fortæller Henrik Toft Jensen.

Vi vinder alle sammen ved det. Købmanden har en god forretning, og vi er sikret vores dagligvareindkøb

Bente Topsøe-Jensen, formand, Agersø Beboerforening

Han er formand for det, der endte med at blive butikkens redning. Agersø Købmand ApS - et anpartsselskab lavet af beboerne og sommerhusejerne på øen. Købmanden er nemlig en af tre essentielle ingredienser mod tilbagegang, mener formanden for beboerforeningen, Bente Topsøe-Jensen.

- Det ene er vores færgedrift, og det andet er kommunikation i form af godt internet og mobildækning. Og så er det tredje købmandsforretningen, der sikrer, at man kan købe sine dagligvarer, siger hun.

Mest salg uden for turistsæsonen

90 procent af beboerne og sommerhusejerne på Agersø har i dag anparter i købmandsforretningen, og så er det Peter Olsen, der har eneansvaret for selve forretningen.

- Vi er faktisk vækstet med ti procent i den her sommer, siger købmanden. 

Købmanden sælger mest uden for turistsæsonen. Foto: Peter Kryger - TV ØST

Opskriften er hårdt slid, godt købmandskab og en ø, der står sammen om butikken, som de selv ejer.

- Vi vinder alle sammen ved det. Købmanden har en god forretning, og vi er sikret vores dagligvareindkøb, siger Bente Topsøe-Jensen.

75 procent af købmandens salg ligger uden for turistsæsonen. 

Læs også Købmænd: Det har store konsekvenser, når den sidste butik lukker

02:40

Se indslaget: I stedet for tilbagegang oplever købmanden på Agersø fremgang. Det skyldes dels en dygtig købmand, men også en beslutning man traf på øen, da købmandsbutikken i sin tid var lukningstruet.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App