Borgere føler sig taget med bukserne nede - er imod beslutning om biogasanlæg

Torsdag aften blev der holdt borgermøde i Vig i protest mod et kommende biogasanlæg ved byen. Men beslutningen er allerede truffet og godkendt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På papiret er det afgjort, og der er ikke meget at gøre – et nyt biogasanlæg kommer til at ligge halvanden kilometer uden for Vig i Odsherred Kommune.

Men det er borgerne i byen utilfredse med, og derfor var 200 af dem torsdag aften mødt op til borgermøde i Vig Forsamlingshus.

- Vi gør det, fordi vi gerne vil have, at politikerne omgør beslutningen. Vi synes ikke, det er den rigtige beslutning, at der skal være et biogasanlæg i Vig, siger næstformanden i Vig Familieby, Jørgen Preuss.

Protest mod biogasanlæg
Læs også
Selvom beslutningen er taget:
Borgere afleverer 1.355 underskrifter mod biogasanlæg
Protest mod biogasanlæg
Læs også
Selvom beslutningen er taget:
Borgere afleverer 1.355 underskrifter mod biogasanlæg

For godt en uge siden var en stor flok borgerne også mødt op til byrådsmøde i kommunen. Her overleverede de 1.355 underskrifter til Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S).

Skal gøre det for børn og børnebørn

Det helt store problem for borgerne er, at høringsperioden er afsluttet, og beslutningen er truffet. Men de føler, at det var en beslutning, der blev gennemtrumfet i ly af mørket.

- Rigtig mange borgere føler ikke, de har hørt om det før i sommer og føler lidt, at de er blevet taget med bukserne nede, siger Jørgen Preuss.

quote Rigtig mange borgere føler ikke, de har hørt om det før i sommer og føler lidt, at de er blevet taget med bukserne nede

Jørgen Preuss, næstformand, Vig Familieby

Og det gør da også indtryk på politikerne, at så mange borgere samler sig mod biogasanlægget, siger Gitte Hededam (S), der er formand for Kultur- og Folkeoplysningsudvalget.

- Selvfølgelig gør det indtryk, når der er så mange borgere, der rejser sig. Men vi har forsøgt at inddrage borgerne rigtig mange gange, og jeg er sikker på, at det er noget, vi kommer til at diskutere fremtidigt, siger hun.

- Men jeg er helt sikker på, at vi er nødt til at gøre de her tiltag, for ellers kan vi ikke nå at sænke CO2’en. Det er ikke noget, vi skal gøre for os selv, men for vores børn og børnebørn.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST
Borgerne havde også skrevet en protestsang, da de tog til byrådsmøde.
Borgerne havde også skrevet en protestsang, da de tog til byrådsmøde. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Landmand: Det vil ikke lugte

Formanden lover at tage borgerne med i den videre proces.

- Vi tager borgerne med, når vi skal lave miljøgodkendelser. Det er fantastisk, at Vig får rejst så mange mennesker, og jeg synes, vi skal tage deres bekymring alvorligt, siger Gitte Hededam.

Helene Geisler
Læs også
Demonstranter om biogas-beslutning: - Vi er skuffede, men det var forventet
Helene Geisler
Læs også
Demonstranter om biogas-beslutning: - Vi er skuffede, men det var forventet

Biogasanlægget kan taget 200.000 ton materiale på årsbasis. Borgerne frygter især, at tung trafik ved byen vil følge med i kølvandet på anlægget. Og så frygter de en grim lugt af rådne æg, som man blandt andet har set eksempler på fra Asnæsværket i Kalundborg Kommune.

- Jeg forstår godt, at man kan have den slags bekymringer, for eksempel når man ser på Kalundborg. Men med anlæg af den type, som vi vil lave her, og de ting, vi vil putte i det, er risikoen for lugt næsten helt udelukket, siger Preben Hansen, der er landmand ved Tuse Næs, hvor anlægget skal ligge.

Borgerne har indsendt en klage til planklagenævnet over byrådets behandling af sagen.

l Vig blev der torsdag aften protesteret mod Odsherreds Kommunes planer om et biogasanlæg. Byrådet vil placere anlægget halvanden kilometer fra centrum. Det er en beslutning der allerede er vedtaget.

Nyhedsoverblik