Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde tirsdag eftermiddag stillet den automatiske fartkontrol op på Ringstedvej i Fjenneslev ved Sorø.
Her havde en borger bestilt en færdselskontrol på vejen, hvor man må køre 60 kilometer i timen.
Mellem klokken 13:25 og 17:20 kørte 43 billister for stærkt. En bilist kom kørende med hele 107 kilometer i timen.
Den hurtige billist kan ligesom en anden billist se frem til betinget frakendelse, mens syv andre bilister får et klip i kørekortet efter tirsdagens fartkontrol.
I alt passerede 781 bilister politiets fartkontrol på Ringstedvej.