Bordeller er i vækst på Sjælland og øerne

Bordellernes landkort er en broget affære. Nogle steder vokser antallet, andre steder daler det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere steder i landet vokser antallet af bordeller. Det gælder især på Sjælland og øerne, og det generelle billede er i øvrigt, at der er flere udenlandske prostituerede end tidligere.

Det fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Lisbeth Bech Poulsen fra SF, skriver Ritzau.

Udviklingen er broget. Fem politikredse melder om vækst inden for bordelbranchen. Heriblandt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Hos nabokredsen, Midt- og Vestsjælland Politi, er der nærmest tale om status quo, når man sammenligner 2012 med 2016.

I svaret fortæller politiet også om statsborgerskab blandt de prostituerede, der er beskæftiget på bordellerne. 

080312-prostitution.jpg
Læs også
Bordel er lukket efter politirazzia
080312-prostitution.jpg
Læs også
Bordel er lukket efter politirazzia

I København er der flest fra Thailand, fulgt af Spanien, Rumænien, Ungarn og Danmark. Mens politiet i Nordsjælland vurderer, at tre ud af fire prostituerede på bordellerne er fra Thailand.

Nigeria, Bulgarien, Marokko

Desuden fortæller politiet i Syd- og Sønderjylland, at fire ud af fem af de prostituerede er udlændinge.

Der er ikke nærmere oplysninger om nationaliteter i regionens politikredse.

Ganske mange lande er repræsenteret på de 74 registrerede bordeller i Sydøstjylland, fremgår det af svaret: Statsborgere fra Thailand, Polen, Spanien, Letland, Nigeria, Bulgarien, Marokko, Holland, Ukraine, Jamaica og andre lande er registreret.

I svaret oplyser Rigspolitiet i øvrigt, at det er politiets fornemmelse, at prostitution i stigende omfang sker i lejligheder eller midlertidige lejemål. Disse steder bogføres ikke af politiet som bordel eller massageklinik.


Nyhedsoverblik