Bombetrusselmand skal blive i fængsel i fire uger mere

Manden, der stod bag en lang række bombetrusler den 14. oktober, sidder fortsat varetægtsfængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet kom for alvor på arbejde den 14. oktober, da en 31-årig psykisk ustabil mand fremsatte en sværm af bombetrusler landet over.

Kort tid efter hændelserne blev krigsveteranen anholdt og varetægtsfængslet i tre uger, men nu skal han blive varetægtsfængslet, efter hans første periode udløb i sidste uge.

- Han er forlænget i fire uger, så han er fortsat varetægtsfængslet, siger viceinspektør Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

Manden vil være varetægtsfængslet frem til den 7. december.

Færdiggør sagen

Ifølge Søren Ravn-Nielsen arbejder man på at få færdiggjort sagen.

- Vi er i gang med at lave en opgørelse og samle alle de forhold ind, som har været i den forbindelse, siger han.

Den 31-årige mand står bag intet mindre end 13 bombetrusler landet over, efter at have afsendt mails til forskellige lokationer via sin mobiltelefon den 14. oktober.

Blandt andet blev Vestsjællandscentret i Slagelse udsat for trusler.


Nyhedsoverblik