Boksere kæmper i Haslev

Boksere kæmper til haslev Box Cup.

Boksere mødes denne weekend i Haslev for at kæmpe, når Haslev Box Cup for 11 gang løber af stablen.

Haslev Box Cup er en turnering, der strækker sig over en weekend og som tiltrækker bokseklubber fra hele landet - sågar en enkelt bokseklub fra London.

- Det fede ved boksning er jo, at det er ikke kun, som folk tror, at man går op og slår på hianden. Man træner også helt vildt meget, slår på sandsække, laver armbøjninger og træner på alle mulige forskellige maskiner, fortæller Albert Augustus Egebjerg - en ung lokal bokser fra Haslev, som denne weekend deltager i turneringen.

- Det er en fed sport

70 boksere deltager i stævnet, og hvis det stod til formanden for Haslev Amatør Bokse klub skulle endnu flere dyrke sporten.

- Det er jo en fed sport . I dag hører man mest om fodbold og håndbold, fordi der er masser af penge i det . Her er det drenge, der kommer i klubben og har et super godt sammenhold. Så mødes de her og tæver lidt på hinanden. På en god måde. På en kontrolleret måde, og så går de herfra og er fortsat gode venner, fortæller Kim Læbel Olsen, formand for Haslev Amatør Bokse Klub.

Haslev Box Cup finder sted på Nordskovskolen i Haslev.  Der bokses i Vægtklasser, og bokserne bliver matchet sammen i henhold til alder, vægt, antal og resultater.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App