Børnehave brændte ned til grunden - politiet har henlagt sagen

For knapt et år siden brændte børnehaven Eventyrlunden i Holbæk ned til grunden. I dag er politiet stadig på bar bund i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 27. februar gik der ild i børnehaven Eventyrlunden, og politiet mente efterfølgende, at branden var påsat.

I dag skriver Sjællandske, at Midt- og Vestsjællands Politi ikke er kommet opklaring nærmere, at de er på bar bund i sagen, derfor er sagen blev henlagt.

Børnehave i brand
Læs også
Brand i børnehave: Holbæk Kommune har fundet en løsning til børnene
Børnehave i brand
Læs også
Brand i børnehave: Holbæk Kommune har fundet en løsning til børnene

Det betyder, at sagen kun bliver taget frem igen, hvis der kommer nye oplysninger.

- Vi har desværre indstillet efterforskningen i denne brandsag. Det er ikke lykkedes for os at finde frem til brandstifteren, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt og Vestsjællands Politi, til TV ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt og Vestsjællands Politi.
Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt og Vestsjællands Politi. Foto: TV2 ØST

- Vi har haft nogle brandteknikere til at kigge på institutionen og arnestedet derinde. Vi har sikret nogle tekniske spor og sammenholdt med den efterforskning, vi ellers har lavet, men det er desværre ikke lykkedes at finde frem til brandstifteren, siger han.

I dag er børnene fortsat ikke tilbage i deres gamle institution, da store dele af den brændte ned. De opholder sig i nogle pavilloner på Tjørnegården.

Læs også
Børnehave stod i flammer i Holbæk
Læs også
Børnehave stod i flammer i Holbæk

Men på fredag går byggeriet af de nye bygninger i gang.

Forsikringsselskabet betaler det meste, nemlig 13 millioner kroner, og så sker der yderligere forbedringer for cirka 3 millioner kroner, som kommunen betaler.

Artiklen fortsætter under billedet.

Eventyrlundens leder Bente Staack-Petersen.
Eventyrlundens leder Bente Staack-Petersen. Foto: TV2 ØST

Det glæder Eventyrlundens leder Bente Staack-Petersen, at byggeriet snart begynder.

- Jeg er så fortrøstningsfuld, siger hun.

- Vi har været med i hele processen i forhold til den nye bygning, forældre, personale og jeg. Og der er blevet lyttet, siger Bente Staack-Petersen.

Det ventes at alle børnene og de ansatte kan rykke ind i den nye og optimerede bygning den 30. september.  

Pavilloner på Tjørnegården.
Pavilloner på Tjørnegården. Foto: TV2 ØST

Nyhedsoverblik