Kommune bønfalder minister om at udvide bandepakke: Vil have narkohandlere ud af boligområde

Lolland Kommune ønsker hjælp til at smide narkosælgere ud af boligområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og viceborgmester Henrik Høegh (V) i Lolland Kommune har bedt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om at se på en udvidelse af bandepakken.

De vil have hjælp til at smide narkosælgere ud af en adresse i Nørreballe på Midtlolland. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Det sker efter, at TV ØST bragte historien om Jørgen Rossing Nielsen fra Nørreballe, der har følt sig svigtet af Lolland Kommune.

quote Vi skrevet et brev til justitsministeren og bedt ham om at se på en udvidelse af bandepakken

Henrik Høegh (V), viceborgmester i Lolland Kommune

- På baggrund af anholdelserne har vi skrevet et brev til justitsministeren og bedt ham om at se på en udvidelse af bandepakken, siger Henrik Høegh, der sammen med borgmesteren søger lovhjemmel til at hjælpe borgere som Jørgen Rossing Hansen.

- Vi har været meget alene

Siden februar 2017 har Jørgen Rossing Hansen forsøgt at få hjælp af Lolland Kommune og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at slippe af med sine naboer, der af politiet mistænkes for sælge store partier narkotika samt at have forbindelser til en rockergruppe.

Jørgen Rossing Hansen, Nørreballe
Jørgen Rossing Hansen, Nørreballe Foto: TV2 ØST

Op mod 15 biler om dagen parkerede på vejen, gik ind til naboen og forlod derefter stedet få minutter senere. 

- Det har været rigtigt grimt. Vi har haft en rigtigt kedelig periode, og vi har været meget alene, sagde Jørgen Rossing Nielsen til TV ØST den 21. maj og tilføjede:

- Vi fik en mistanke om, at det godt kunne være salg af stoffer, der foregik derinde.

180511_utryg_nabo.transfer3.jpg
Læs også
Magtesløs nabo til narkolager føler sig svigtet af kommunen
180511_utryg_nabo.transfer3.jpg
Læs også
Magtesløs nabo til narkolager føler sig svigtet af kommunen

Derfor kontaktede han den 24. februar sidste år kommunen og politiet i håbet om, at de ville gribe ind på samme måde, som man gjorde med rockerborgene i Maribo og Idestrup på Falster, der begge blev lukket.

Politiet fandt 36 kilo hash

Men sagen fra Nørreballe var anderledes, fordi der ikke var tale om en reel rockerborg. 

Derfor gik der knapt halvandet år, før politiet den 3. maj i år under en planlagt aktion rykkede ind på adressen og anholdte to personer. De sidder nu begge varetægtsfængslet og under mistanke for salg og videregivelse af 36 kilo hash og 1,2 kilo kokain. Politiet har desuden begrundet mistanke om, at de har tilknytning til rockergruppen Satudara. 

marcus_knuth.jpg
Læs også
Lollandsk narkosag lander på justitsministerens bord
marcus_knuth.jpg
Læs også
Lollandsk narkosag lander på justitsministerens bord

Men der burde ikke have gået så lang tid, før der blev grebet ind, mener Venstres lokale folketingsmedlem Marcus Knuth, der ligesom kommunens borgmester og viceborgmester løbende har været i kontakt med Jørgen Rossing Nielsen.

- Vi har været bekymret over, at der kunne gå så lang tid, før man kunne skride ind og fængsle de to personer, sagde Marcus Knuth til TV ØST.

BANDEPAKKE III - KAMPEN MOD ROCKERNE

Ved at bruge bandepakke III: 
  • Kan kommunerne give forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe under bestemte omstændigheder. 

Overordnet handler pakken om: 
  • At rockere og bander skal væk fra gaderne, og de skal presses.  

Derudover er det muligt: 
  • At forbyde kriminelle at vende tilbage til deres gamle bandeområder, når de kommer ud af fængslet. 
  • At fratage muligheden for prøveløsladelse medmindre man er i et exitprogram på vej ud af bandekriminalitet. 
  • At styrke politiets kræfter til efterforskning af rocker- og bandekriminalitet. 

Kilde: Justitsministeriet 

Nyhedsoverblik