Bøder på vej: 778 bilister blitzet ved Storebæltsbroen

778 bilister havde en for tung højrefod, da de kørte på Vestmotorvejen ved Storebæltsbroen her til morgen. 778 bilister er blevet blitzet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er du én af de personer, der havde for meget fart på, da du kørte på Vestmotorvejen ved Storebæltsbroen her til morgen, er der muligvis en bøde på vej.

Tirsdag morgen i tidsrummet omkring seks til tolv har politiet nemlig haft fotovogne på Vestmotorvejen ved Storebæltsbroen.

Langt de fleste af de 5.328 billister på strækningen kørte pænt, men 778 af dem - svarende til 14,6 procent - er blevet blitzet af fotovognene. Det fremgår af døgnrapport fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Fartbegrænsningen på denne strækning er 110 kilometer i timen.

Der er blevet givet 17 klip i kørekortet samt en betinget frakendelse af kørekortet. Den højeste hastighed, som blev målt, var 173 kilometer i timen.


Nyhedsoverblik