Blotter løs i Nyråd

En mande mellem 20 og 30 år blottede sig over for to tiårige piger.

To tiårige piger fra Nyråd blev torsdag eftermiddag passet op af en blotter hele to gange.

En spinkel mand mellem 20 og 30 år blottede sig torsdag eftermiddag for to tiårige piger i Nyråd. Pigerne stod og solgte blommer ved Dagli'brugsen, da de begge fik øje på manden. Da pigerne skulle til at gå, løftede manden op i sin røde hættetrøje. Han havde et stort hul i sine bukser, så hans kønsdele var blottet. Det fortæller Rikke Louise Andersen, der er mor til en af pigerne.

Pigerne hoppede straks op på deres cykler for at slippe væk fra manden, der så fulgte efter dem ned til Nyråd Solcenter. Her blottede han sig over for pigerne igen. 

Den ene pige ringede til sin mor Rikke Louise Andersen, der straks satte en eftersøgning i gang. Hun lagde blandt andet denne video på sin Facebook-profil, hvor hun opfordrer alle til at lede efter manden.

- Vi har været ud og lede efter ham i flere timer, men vi har desværre ikke fundet ham. Det er virkelig trist, at vores børn skal udsættes for sådan noget, siger Rikke Louise Andersen til TV ØST.

Hun fortæller, at pigerne har fået sig noget af en forskrækkelse.

- De er begge meget bange. De tør ikke at være alene hjemme, siger Rikke Louise Andersen.

Meldt til politiet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik anmeldelsen klokken 14. De er nu gået i gang med at efterforske sagen.

- Vi skal i gang med at have kigget på sagen selvfølgelig. Nu skal vi lige havde tjekket de oplysninger igennem, som vi har fået, siger Jens Frederiksen, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han opfordrer alle, der har været ud og lede, til at være forsigtige, og han understreger, at man ikke må udøve selvtægt.

- Man skal selvfølgelig være forsigtig, når man selv tager ud og leder efter en gerningsmand. Det er meget vigtigt, at man ikke griber til selvtægt. Det her er politiarbejde, så man skal ringe til os, hvis man ser noget eller finder ham, siger Jens Frederiksen.  

Manden beskrives som:

  • Spinkel af bygning.
  • Røde sko, rød kasket (sad omvendt på hovedet) og rød hættetrøje.
  • Bar sorte bukser
  • Lysebrunt hår
  • Mellem 20 og 30 år.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App