Blomsterbørn om dronningebesøg: Det kildede i maven

00:54

De to blomsterbørn Vanessa og Emil var meget spændte, da de skulle overrække blomster til dronningen ved hendes ankomst til Odsherred.

Det var to meget spændte børn, der mandag skulle overække blomster til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, da hun ankom til Odsherred.

- Det var sjovt, men jeg var lidt nervøs i starten, lød det fra Vanessa, det ene blomsterbarn, bagefter.

Hendes "kollega" Emil, var også noget spændt, da han så dronningen nærme sig i sin chalup.

- Jeg var meget spændt og alt muligt. Det kildede i maven og sådan noget, når hun kom med båden sejlende herhen, sagde den lille fyr bagefter.

Vennerne synes det er snyd

De to børn fik beskeden, om at de skulle overække blomster til Danmarks Dronning nogle dage forinden besøget.

Det var alligevel tids nok til, at de kunne vende situationen med vennerne. Og opgaven som blomsterbarn vakte en smule misundelse hos de andre børn.

- De synes jo også, det er rigtig snyd, jeg skulle prøve det, siger Emil til TV ØST.

Men de to børn tog det med oprejst pande, og blomsterne blev overrakt til dronningen og et lille håndtryk fik Majestæten da også med på vejen.

Følg dronningens besøg live herunder i vores liveblog, der sender hele dagen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App