Blev ramt af bil og løb væk: Har du set Nilo?

En bekymret kvinde i Stubbekøbing mangler sin hund, efter den fredag blev forskrækket og løb ud på vejen, blev ramt af en bil og forsvandt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Har du set Nilo?

Sådan spørger Amalie Møller Andersen fra Stubbekøbing.

Nilo er hendes 1-årige hund af racen staffordshire bullterier, der fredag formiddag forsvandt fra Orevej i byen.

- Han blev skræmt af noget, og så løb han ud på vejen, hvor han blev ramt af en bil. Derefter løb han sin vej, fortæller Amalie Møller Andersen til TV ØST.

Hun tror ikke, at Nilo kom alvorligt til skade, da han blev ramt af bilen, men at han fik sig en ordentlig forskrækkelse og derfor nu gemmer sig.

Hviler måske i skur

Hunden er sidst blevet set på Tyreholmstien med retning mod Karlfeldsvej klokken 16 fredag eftermiddag. Siden har ingen set ham.

- Vi håber, han bare har søgt hvile i en garage eller et skur, og det er derfor, ingen har set ham. Vi har haft stort set hele byen ude at lede, siger Amalie Møller Andersen.

Hun håber, at folk vil holde øje og give hende besked, hvis de ser hunden. Han har halsbånd på med hundetegn, hvor hendes telefonnummer og adresse står. Nilo har en sele på af mærket Julius med en refleks henover brystet.

 


Nyhedsoverblik