Blev overfaldet foran kirke: Nu efterlyser politiet vidner

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Politiet efterlyser vidner til et groft overfald natten til søndag i Kalundborg. Her blev en 17-årig mand udsat for et groft overfald.

Politiet efterlyser vidner til et voldsomt overfald i Kalundborg foran Vor Frue Kirke natten til søndag den 13. august.

Overfaldet gik ud over en kun 17-årig mand fra Kalundborg, der var på vej hjem fra Kalundborg Rocker.

Ved labyrinten ved Vor Frue Kirke blev han overfaldet af en gruppe mørklødede mænd i alderen 17-20 år, iført hættetrøjer, der var trukket op om hovedet. Mændene talte indbyrdes et udenlandsk sprog.

Den 17-årige fik flere slag i ansigtet, og blev sparket flere gange på overkroppen. Han fik dog ikke alvorlige skader, viste en efterfølgende læge-undersøgelse.

Overfaldet er sket mellem 00.30 og 01.00 natten til søndag, og lokalpolitiet i Kalundborg vil meget gerne høre fra vidner i sagen.

Har du set eller hørt noget, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App