Blev dømt for at voldtage mindreårig: Vil have sagen til at gå om

Den 41-årige mand fik ikke det sidste ord, inden dommerne trak sig tilbage. Derfor mener forsvarsadvokaten, at sagen bør gå om. Foto: TV ØST

En 41-årig mand fra Vestjylland har anket en dom for at misbruge to mindreårige piger seksuelt. Forsvarsadvokaten vil have sagen til helt at gå om.

I august blev en 41-årig mand fra Vestjylland dømt ved Retten i Holbæk for at have udsat to søstre for seksuelle overgreb.

I perioden 2001-2010 var manden nabo til søstrene på Vestsjælland, og overgrebene fandt sted, når pigerne blev passet hos den 41-årige mand.

Det groveste overgreb var mod den ældste søster. Da hun var otte-ni år gammel tvang manden sig ved vold eller trussel om vold til samleje med hende. Han er også dømt for at have vist hende pornofilm flere gange.

Vil have sagen til at gå om

Manden blev idømt en straf på tre års fængsel, men har hele tiden nægtet sig skyldig. Nu har han så anket dommen til frifindelse i landsretten. 

Læs også 41-årig mand idømt fængselsstraf for seksuelle overgreb mod børn

Det oplyser mandens forsvarer, Ib René Laursen, til dagbladet Nordvestnyt.

Men faktisk vil forsvareren gerne have sagen til helt at gå om i byretten.

- Vores påstand i ankesagen er, at der er sket en rettergangsfejl i byretten, og derfor bør byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten i Holbæk, siger forsvareren til Nordvestnyt.

Den 41-årige mand fik nemlig ikke mulighed for at få det sidste ord i sagen, som ellers er almindelig praksis i det danske retssystem.

Statsadvokaten har endnu nogle dage til at beslutte, om anklagemyndigheden vil forsøge at få en hårdere straf til manden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App