Blå blink på havnen i Kalundborg tiltrak mange mennesker

Lørdag formiddag var der trængsel på Kalundborg Havn, hvor mange børn og voksne mødt op for at se på redningskøretøjer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

”Babu-babu-babu”. Børnene elsker det, og forældrene elsker at lære dem udtrykket.

Lørdag formiddag var Vestsjællands Brandvæsen, Politiet, Falck og Marinehjemmeværnet gået sammen om, at arrangere en begivenheden i familiens tegn. Også Vestsjællands frivillige beredskab Kalundborg og Vestsjællands frivillige beredskab Vig og droneberedskabet var repræsenteret.

I løbet af formiddagen blev biler og blå blink vist frem for publikum.

Store som små havde mulighed for at komme helt tæt på politibilerne.
Store som små havde mulighed for at komme helt tæt på politibilerne. Foto: Jens Nielsen

Der var blandt andet mulighed for at komme med ud og sejle i en af de hurtige gummibåde, og så kom en af de store redningshelikoptere sågar forbi og samlede to mænd op fra havnen. Det var også et stort hit.

Det var et stort hit, da redningshelikoptere kom forbi og samlede to mænd op fra havnen.
Det var et stort hit, da redningshelikoptere kom forbi og samlede to mænd op fra havnen.

Publikum havde ligeledes mulighed for at komme ombord på Marinehjemmeværnets kutter, Holger Danske.

Publikum havde muligheden for at komme ombord på Holger Danske.
Publikum havde muligheden for at komme ombord på Holger Danske. Foto: Jens Nielsen

Arrangementet var en del af den store Esbern Snare Byfest, som afholdes hvert år i uge 30.

Redningskøretøjerne kan ses på Kalundborg Havn hvert år i uge 30.
Redningskøretøjerne kan ses på Kalundborg Havn hvert år i uge 30. Foto: Jens Nielsen

Nyhedsoverblik