Det vi har sammen

Bispevalg er blevet test for fremtidens digitale valg

Fremover kan man sandsynligvis undgå stakke af papir som disse til bispevalg. Ved det kommende valg i Lolland-Falsters Stift kan man nemlig stemme elektronisk. Foto: TV ØST

Der kan stemmes elektronisk til det kommende bispevalg i Lolland-Falsters Stift. Det er første gang i danmarkshistorien.

 I morgen tikker en mail af historisk karakter ind i omkring 450 præster og menighedsrådsmedlemmers indbakke. Mailen indeholder afstemningsmateriale, der gør det muligt for modtagerne at stemme på deres fremtidige biskop i Lolland-Falsters Stift med ganske få klik.

Og dermed bliver det ikke bare første gang i danmarkshistorien, at et bispevalg foretages elektronisk, men også det første valg, hvor et så vigtigt offentligt embede besættes ved en digital afstemning.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Bemærkelsesværdigt valg

Bispeembedet er i dag den højeste post inden for folkekirken, der som organisation har et årligt budget på omkring otte milliarder kroner, og biskopper deler rang med både højesteretsdommere og departementschefer, når det gælder ceremonier ved hoffet.

Læs også Nu er kandidaterne til bispevalget fundet

Det er bemærkelsesværdigt, siger Carsten Schürmann, der er lektor på IT-Universitetet i København og leder af et internationalt forskningsprojekt om elektronisk valg, der afsluttes næste år.

- Der findes i dag elektroniske afstemninger ved mindre valg i forskellige foreninger. Men det her er den højeste stilling i en offentlig institution i det danske demokrati, som jeg har hørt om bliver besat på den måde.

Flere tekniske udfordringer

Ifølge Carsten Schürmann giver elektroniske afstemninger de fordele, at de er billigere, hurtigere og nemmere at organisere. Men når borgere ikke kan stemme digitalt til kommunal-, folketings- og europaparlamentsvalg, så skyldes det, at metoden også har ulemper.

Læs også Tidligere landstræner blander sig i bispevalg

- Der er mange tekniske udfordringer, som påvirker samfundets tillid til valghandlingen. Det er blandt andet svært for vælgerne at se, hvordan stemmerne optælles og føle sig sikre på, at ens stemme er hemmelig. Derudover har flere tilfælde af hacking og mistanke om russiske angreb på amerikanske computersystemer gjort tilliden mindre. I Danmark virker den politiske begejstring for digitale valg mindre end for 10 år siden," siger han.

Selvom bispevalg ikke virker som et oplagt mål for hackere, skal man ifølge Carsten Schürmann også her være forsigtig.

Det er ikke første gang, at folkekirken går foran digitalt. Ved menighedsrådsvalget i efteråret 2008 stod folkekirken for det første egentlige valg i Danmark, hvor det var muligt at stemme via nettet, og den mulighed benyttede halvdelen af dem, der stemte, sig af.

Læs også Tingsted-præst stiller op som kandidat til bispevalg

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App