Birgit er ikke flov: Jeg er fan af Horton-sagaen

Birgit Kristensen fra Slagelse har ikke noget imod at fortælle hele Danmark, at hun er fan af den udskældte sæbeopera Horton-sagaen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der udspiller sig masser af dramaer i Birgit Kristensens dagligstue. Her ruller kultserien Horton-sagaen nemlig ofte over skærmen

- Alle i den by har en eller anden mørk hemmelighed. Om det så er utroskab, mord eller noget helt tredje, fortæller den 65-årige rengøringsdame fra Slagelse.

Intrigerne står i kø i sæbeoperaen, som første gang rullede over de amerikanske tv-skærme i 1965. Siden er der lavet over 13.000 afsnit af Days of Our Lives, som er seriens originaltitel.

Serien hjalp ved tabet af ægtemand

quote Jeg havde det ikke særlig godt og kunne ikke sove om natten. Det var nok derfor, jeg sad og så det til langt ud på natten og også om dagen

Birgit Kristensen, Slagelse

Herhjemme begyndte dramaet på TV3 for 20 år siden. Birgit Kristensen stod på, da hun  tilfældigvis zappede forbi og blev fanget.

Hun blev fast seer af Horton-sagaen, som også hjalp hende, da hun mistede sin mand.

- Jeg havde det ikke særlig godt og kunne ikke sove om natten. Det var nok derfor, jeg sad og så det til langt ud på natten og også om dagen, siger Birgit Kristensen.

En af de længst kørende tv-serier i verden

Horton-sagaen er en af de længst kørende tv-serier i verden. I USA er den netop blevet forlænget med endnu en sæson.

Derfor satte Radio24syv fokus på den ved at interviewe Birgit Kristensen, som på landsdækkende radio blev portrætteret som en af de største danske fans.

- Det var især skuespilleren James Scott, som fangede min interesse. Det er altså ikke sådan, at jeg drømmer om ham om natten. Men jeg synes han er rigtig dygtig. Jeg har også mødt ham i virkeligheden. Han er virkelig rar og nede på jorden, fortæller hun om sit store idol.

Selvom James Scott nu ikke længere er med i serien, følger Birgit Kristensen stadig med i dramet - omend ikke så nøje som tidligere. Mange gør grin med genren sæbeopera, men hun er ligeglad.

- Det er da noget bras, men jeg ser det alligevel, indrømmer Birgit Kristensen.


Nyhedsoverblik