Biltyv i trætop er nu sigtet efter vild biljagt

Efter en længere biljagt endte den ene biltyv oppe i et træ. Han er nu sigtet i sagen og har erkendt sigtelsen, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er den ene biltyv blevet sigtet. 

Efter en biljagt og en løbetur efter to tyve, der først havde stjålet en Mazda i Lejre og dernæst begået tyveri i et supermarked i Mørkøv, endte den ene tyv oppe i et træ. 

Han blev taget med på stationen og blev afhørt.

Han blev efterfølgende løsladt og nu er sigtet i sagen. Manden har erkendt sigtelsen, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Galasz. 

quote Så kigger vi op i træet. Der sidder den ene brugstyv

Lars Galasz, Midt- og Vestsjællands Politi

"Så kigger vi op i træet"

Lørdag aften havde politiet nemlig været på lidt af en biljagt, hvor den ene biltyv endte oppe i et træ. 

Politiet opdagede mændene mellem Holbæk og Gevninge på vej tilbage mod Roskilde og København. Men det skulle vise sig, at det ikke var så nemt at fange de to. 

- De kører for vildt. Det ender med, at de smider bilen ved Lejre Forsøgscenter, lød det fra vagtchefen.

Politibil.jpg
Læs også
Vild biljagt begyndte ved Holbæk og endte i en trætop
Politibil.jpg
Læs også
Vild biljagt begyndte ved Holbæk og endte i en trætop

Og derfra tager de to mænd benene på nakken og løber ud i en skov. Politiet fik indkredset området, og hunde løb rundt i skoven. Men så stopper en af hundene ved et træ.

- Så kigger vi op i træet. Der sidder den ene brugstyv, lød det fra Lars Galasz.

Den anden person er stadig på fri fod.


Nyhedsoverblik