Det vi har sammen

Billigere færgebilletter er en kæmpe succes

Foto: TV ØST

Står det til regeringen, skal færgetaksterne ikke sænkes i sommerferien, som de bliver det resten af året.

De danske øer melder om stor succes, efter at prisen for at sejle med færgen er blevet sat ned.

Det har nemlig fået markant flere passagerer til at tage en tur til for eksempel Læsø og Samsø, at Folketinget sidste år satte penge af til, at færgebilletterne kunne sættes ned i pris i månederne, der grænser op til højsæsonen.

Og det har givet øget omsætning på øerne.

Det blev slået klart fast på en høring om det såkaldte landevejsprincip på Christiansborg onsdag.

Landevejsprincippet er betegnelsen for, at det skal koste det samme at sejle med færge, som det vil koste at køre den tilsvarende strækning i bil.

Vil ikke udbrede det til sommerferien

På høringen kunne Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V), blandt andet oplyse, at statstilskuddet til Læsøs færger på 2,6 millioner har fået omsætningen i øens turistrettede erhverv til at vokse med 9,2 millioner kroner.

- Det er et lille beløb i det her hus, siger han med henvisning til Christiansborg.

- Men det er et kæmpe beløb for Læsøs erhvervsliv.

Trods succesen vil økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) ikke love at udbrede princippet til også at gælde i skolernes sommerferie.

Fra 2019 bliver det den eneste dyre periode af året. Og øerne ville gerne ligestilles trafikalt med resten af landet også i den periode.

- Øerne får opfyldt det ønske, som har været meget, meget tydeligt, nemlig at man skulle have landevejsprincip uden for sommerferien, siger han.

- Alt er i sidste ende et spørgsmål om prioritering.

Øerne bliver presset

Ministeren er også bekymret for, om øerne vil blive presset på deres kapacitet, altså om der egentlig er plads til passagererne på færgerne og til ekstra overnattende, hvis priserne sættes ned hele året.

Men den bekymring behøver han nu ikke have, siger Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S).

- Det handler også om retfærdighed, siger han.

- Det skal ikke koste mere at bo på en ø. Det skal ikke koste mere at sejle end at køre det samme antal kilometer. Det princip vil vi gerne have indført. Måske over nogle år. Men vi skal have det fulde landevejsprincip.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App