Biljagt på Vestsjælland: Narkopåvirket mand ville køre fra politiet

Arkivfoto.

En 41-årig mand blev natten til søndag anholdt, efter han forsøgte at køre fra politiet på Vestsjælland.

Der venter et retsligt efterspil til en 41-årig mand, der natten til søndag forsøgte at køre fra politiet på Vestsjælland.

Politiet opdagede den 41-årige mand fra Holbæk omkring klokken 02.00 i Holbæk – og ville standse manden.

Det ville han dog ikke, og kørte med politiet efter sig tværs over Vestsjælland til Jyderup-egnen ved Hallebyorevej. Undervejs brød manden et stort antal paragraffer i færdselsloven – og endte med at påkøre et helle-anlæg, så bilens bundkar blev ødelagt og spildte olie langs flugtruten.

Til sidst flygtede manden ind i et skovområde, hvor han gemte sig.

Politiet omringede dog området, og efter et stykke tid kunne en hundepatrulje afsløre mandens skjulested.

Han viste sig at være narkotikapåvirket – og havde desuden gemt en peberspray i sin bil, som han nu skal stå til regnskab for.

Manden blev efterfølgende løsladt igen – men kan som sagt se frem til et retsligt efterspil, når hans sag skal behandles.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App