Det vi har sammen

Biljagt med 120 km/t endte på legeplads

En biljagt endte i nat på en legeplads i Skamstrup sydvest for Mørkøv i Nordvestsjælland. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Natten til torsdag ville politiet stoppe en bilist nær Tissø i Kalundborg Kommune. Men bilisten ville ikke standse, og så begyndte en længere biljagt.

En patrulje studsede i nat over en bil, der kom kørende ved Tissø på Vestsjælland.

Men da politiet forsøgte at få bilen til at stoppe, trykkede bilisten på speederen og stak af.

Med politiet i hælene gik det ad de små veje fra Tissø til Skamstrup med 110-120 km/t.

Til sidst endte bilen på en legeplads i krydset Skamstrupvej/Sørningevej.

Bilist sigtes for fire overtrædelser

Den 29-årige fører af bilen, en mand fra Mørkøv, blev anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og besiddelse af hash. Bilen viste sig desuden at være stjålet, så han blev også sigtet for brugstyveri.

Manden blev løsladt senere på natten, men sagen vil senere blive behandlet i retten, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App