Det vi har sammen

Bilist undveg motorcyklist og fik totalskadet sin bil

Arkiv.En motorcyklist drejede ifølge politiet lige ind foran en bilist og forårsagede en ulykke på Falster søndag eftermiddag. Foto: TV ØST

En bilist mistede søndag eftermiddag herredømmet over sin bil, da en motorcyklist drejede ind foran ham.

En bilist fik totalskadet sin bil i en ulykke på Nordfalster ved halv et-tiden søndag.

- Bilen kom kørende på Storstrømsvej, da en modkørende motorcyklist drejer ind foran ham, fortæller vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen.

- Den 31-årige bilist måtte undvige venstre om motorcyklisten og mistede herredømmet over bilen, fortæller vagtchefen.

Bilen kørte ud på en mark og rullede rundt på taget og blev totalskadet.

- Motorcyklisten forøgte at flygte fra stedet men blev indhentet kort derfra, fortæller Stefan Jensen.

Der er tale om en 47-årig mand fra Guldborgsund, som politiet mistænker for at have være påvirket af alkohol.

Bilisten slap ifølge vagtchefen fra ulykken uden større mén, men blev sendt til tjek på sygehuset.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App