Bilist stak af efter dødsulykke – mand sigtet for spirituskørsel og uagtsomt manddrab

Lørdag sidst på eftermiddagen stødte to biler sammen ved Sneslev. En 69-årig mand afgik ved døden, mens føreren af den anden bil stak af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Føreren af den ene bil stak af efter en alvorlig trafikulykke på Haslevvej ved Ringsted lørdag. Ulykken kostede en 69-årig mand livet.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

De to biler stødte delvist frontalt sammen kort før klokken 17, og kort derefter skar redningsmandskabet en livløs person fri – den 69-årige mand. Kort efter erklærede en akutlæge manden død.

quote Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for både spiritus og euforiserende stoffer, inden han blev afhørt om uheldet, hvor han også formelt blev sigtet for at have forvoldt den 69-åriges død uagtsomt

Midt- og Vestsjællands Politi

- Føreren af det andet køretøj var flygtet fra stedet i ukendt retning, ligesom politiet fik kontakt til en tredje bilist, der var blevet strejfet inden sammenstødet mellem de to personbiler, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

43-årig mand sigtet i sagen

Efterforskning førte politiet på sporet af en 43-årig mand uden fast bopæl. Ham traf de klokken 19.35 hos ejeren af den bil, som manden er mistænkt for at have kørt i. Den 43-årige mand, der var påvirket af alkohol, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

- Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for både spiritus og euforiserende stoffer, inden han blev afhørt om uheldet, hvor han også formelt blev sigtet for at have forvoldt den 69-åriges død uagtsomt, skriver politiet i døgnrapporten.

En bilinspektør blev kaldt til ulykkesstedet for at undersøge ulykken nærmere, og den foreløbige konklusion er, at den 43-årige mand først strejfede en personbil med en 40-årig kvinde fra Slagelse. Hun standsede og kom ikke til skade. Lidt længere fremme stødte han delvist frontalt sammen med den personbil, hvori den 69-årige mand sad.

Den 43-årige mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, men dommeren fandt ikke grundlag for at varetægtsfængsle ham.

De pårørende til den 69-årige afdøde mand er underrettet.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn, afspærring, tape
Læs også
69-årig mand mister livet i færdselsulykke nær Ringsted
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn, afspærring, tape
Læs også
69-årig mand mister livet i færdselsulykke nær Ringsted

Nyhedsoverblik