Bilist sigtet for narkokørsel efter flere ulykker – påkørte både bil, hus og hæk

Føren af bilen blev kort efter ulykken anholdt. Han er nu sigtet for narkokørsel. Foto: Per Rasmussen

En mand er blevet sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer efter voldsom kørsel og en lang række ulykker torsdag formiddag.

En ung mand blev torsdag formiddag anholdt efter at have kørt vildt i sin bil i området omkring Stuby nord for Vordingborg.

Han kørte på vejen mod Næstved og Slagelse, og i løbet af morgenen og formiddagen fik politiet flere meldinger om den uforsvarlige kørsel.

Den første melding kom til politiet klokken 08.30, hvor bilen påkørte en anden bil. Derefter endte bilen i en hæk. Igen klokken 10.00 fik politiet melding om, at et plankeværk i det nordlige Vordingborg var blevet påkørt af den selvsamme bil, og kort efter kørte bilen ind i et hus på Næstvedvej ved Stuby.

Ulykken skete i det her område ved Stuby på Næstvedvej. Foto: Open Street Map © OpenStreetMap contributors

Sigtet for narkokørsel

Den unge mand blev efter anholdelsen afhørt, og han er nu løsladt igen – dog med en sigtelse for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.

Det fortæller Kent Edvardsen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der kommer nok flere sigtelser senere, siger han til TV ØST.

Artiklen fortsætter under billederne...

Bilen kørte ind i et hus langs Næstvedvej. Foto: Jacob Bagge - TV ØST

Ulykkesbilen. Foto: Jacob Bagge - TV ØST

Foruden den unge mand var der en person mere i bilen, og efter bilen ramte huset, blev redningsmandskab tilkaldt. 

Øjenvidner fortalte efter ulykken til TV ØST, at føreren af bilen var meget oprevet, og at han ikke fulgte frivilligt med politiet, da han blev anholdt.

En helikopter blev tilkaldt til ulykkesstedet. Foto: Jacob Bagge - TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App