Det vi har sammen

Bilist kørte mere end dobbelt hastighed af det tilladte

Arkiv foto.

Tirsdag aften holdt politiet fartkontrol i Nakskov. Få kørte for stærkt, men én bilist kørte hurtigt nok for alle. Nu har han mistet kørekortet.

Det var egentlig en rimelig stille aften for færdselspolitiet, da de tirsdag aften klokken 16.49-21.55 foretog fartkontrol på Maribovej i Nakskov.

Kun 18 ud af 225 bilister kørte for stærkt.

Men på vejen, hvor det er tilladt at køre 50 km/t, var der også en enkelt fartsynder, der kørte hurtigt nok for de resterende 224 tilsammen.

Den overilede bilist bragede nemlig forbi fotovognen med intet mindre end 109 km/t. Det svarer til, at personen kørte mere end dobbelt hastighed af det tilladte. Helt præcist 118 procent for hurtigt.

Den forseelse betyder en ubetinget frakendelse af kørekortet og en ikke ubetydelig bøde til den fartglade bilist.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App