Bilist er kørt frontalt ind i et træ og fløjet til Rigshospitalet

En bilist er kørt frontalt ind i et træ på Tjærebyvej mellem Slagelse og Korsør onsdag eftermiddag. Vedkommende er fløjet til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En person er kommet slemt til skade, efter han onsdag eftermiddag er kørt frontalt ind i et træ.

Soloulykken skete på Tjærebyvej mellem Slagelse og Korsør. Føreren af bilen er fra lokalområdet.

- Vi kan bekræfte, at vi har et færdselsuheld, og at vi har patrulje derude i øjeblikket, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Bilisten er fløjet til Rigshospitalet i redningshelikopter 

Vedkommende er fløjet til Rigshospitalet på grund af skader.

- Det tegner alvorligt. Men vi kan endnu ikke sige noget om skadens omfang, siger Mikkel Kjærgaard.

- Der foregår undersøgelser derude af en bilinspektør på nuværende tidspunkt. Nu må vi afvente hans konklusioner.

De pårørende er blevet underrettet.


Nyhedsoverblik