Bilist drønede med 112 kilometer i timen gennem byzone

Flere bilister havde alt for meget fart på, da politiet onsdag gennemførte en fartkontrol i Stensved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt 1135 bilister blev kontrolleret, da politiet det meste af onsdagen gennemførte en fartkontrol på Vordingborgvej i Stensved.

Her kunne politiet blitze i alt 62 bilister.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

12 af dem kørte så stærkt, at de kunne veksle deres fartovertrædelse til et klip i kortet. En bilist kørte hele 112 kilometer i timen, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen.

Da hans fart var mere end 100 procent af det tilladte, måtte han aflevere sit kørekort på stedet. 


Nyhedsoverblik