Bilist blitzet med 194 kilometer i timen på motorvej

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En bilist skal til en ny køreprøve efter en trafikkontrol tirsdag. Hele 194 kilometer i timen var farten målt til.

Der blev kørt alt for hurtigt på Vestmotorvejen ved Korsør, da politiet tirsdag kontrollerede trafikanterne på strækningen, hvor man må køre 110 kilometer i timen.

Selvom langt flertallet kørte pænt, havde flere bilister på strækningen dog så travlt med at komme afsted, at de nu skal have enten et klip i kørekortet eller skal til en kontrollerende køreprøve.

6807 bilister kørte på motorvejen i de mere end seks timer, hvor fotovognen var på stedet. Af dem kørte 213 for stærkt.

Til gengæld kørte fire så hurtigt, at de får et klip i kørekortet, og to kørte så stærkt, at de nu får en betinget frakendelse af kørekortet. Det betyder, at de nu både skal køre pænt i de kommende år og samtidig skal bestå en kontrollerende køreprøve.

Kan miste kørekortet i et halvt år

Den hurtigste bilist på strækningen blev målt til at køre hele 194 kilometer i timen, og denne bilist er således en af dem, der betinget mister kørekortet. 

Læs også Flere hundrede blitzet på Storebælt

Uanset om ens frakendelse er betinget eller ubetinget, har man en slags ifølge Rådet for Sikker Trafik en prøvetid bagefter, når man har fået sit kørekort tilbage. Prøvetiden er typisk 3 år.

I prøvetiden vil forseelser, der normalt giver betinget frakendelse, udløse ubetinget frakendelse i minimum seks måneder.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App