Det vi har sammen

Biler til millioner brændte i nat: Politiet efterlyser vidner

Flammerne stod ud af en Audi Q7 og en Audi TT. Arkivfoto. Foto: René Lind

To Audier brændte under mystiske omstændigheder i nat i Slagelse. Nu efterlyser politiet vidner i sagen.

Kort før klokken 01.00 blev Slagelse Brand og Redning tilkaldt til Kongstedvej i Slagelse.

Et vidne havde alarmeret brandvæsen og politi, fordi flammerne stod ud af en Audi Q7 og en Audi TT.

- Der er formentlig tale om påsatte brande, fortæller Ehm Christensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Vidnet, der slog alarm, så ifølge politiet ikke nogen mennesker i området, hvor bilerne brændte. 

Læs også Sjælland ramt af tre bilbrande i nat

- Vi skal have lavet en brandundersøgelse for at fastlægge brandårsagen, men hvis nogen har observeret noget i området, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger vagtchefen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App