Det vi har sammen

Landevej spærret: To biler kørt sammen ved Slagelse

Foto: René Lind

To biler kørte sammen på Rute 22 ved Slagelse og mindst en person er kørt på skadestuen.

Et færdselsuheld på Rute 22 Kalundborgvej fra Kalundborg mod Slagelse gav onsdag morgen trafikale problemer i morgentrafikken.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete mellem Havrebjerg og Valbygårdsvej, hvor to biler ifølge politiet kørte sammen.

- Mindst en person er blevet kørt på skadestuen, fortæller vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Både beredskab og politi var på stedet, hvor der blev rekvireret en vogn fra Falck, som fjernede den ene bil, som spærrede dele af vejen. Det gav trafikale problemer.

Politiet har endnu ikke det fulde overblik over ulykken, men vagtchefen oplyser, at der kun er tale om lettere tilskadekomne. 

Opdatering

Der er ryddet op i krydset, og du kan passere stedet.

 

Tip os Har du et godt tip?