To biler kører frontalt sammen: En person fløjet til Rigshospitalet

To biler er af ukendte årsager kørt frontalt sammen på Nordfalster. Den ene billist er fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand er fredag aften blevet fløjet til Rigshospitalet i København, efter han tidligere i dag kørte frontalt sammen med en anden bil på det nordlige Falster.

Det oplyser vagtchef Anders Mikkelsen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Færdselsuheldet fandt sted Stubbekøbingvej øst for Gundslev. Vejen blev spærret, mens politi og redning var på ulykkesstedet.

- Det er føreren af den ene bil, som blev fløjet til Rigshospitalet, der formentligt er årsag til ulykken, siger vagtchef Anders Mikkelsen.

Han meldes umildbart uden for livsfare. Politiet har dog mistanke om, at manden var påvirket af alkohol, derfor bliver der taget en boldprøven.

Selve årsagen til ulykken er endnu ukendt. Det skal politiets teknikere nu forsøge at afklare.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om de til skadekomne.


Nyhedsoverblik