Det vi har sammen

To biler brændte i Kalundborg i nat

Kalundborg Brand og Redning måtte træde til, da to biler i nat brændte på Klosterparkvej. Foto: Jens Nielsen TV-Kalundborg

Der er mistanke om, at branden i de to biler kan være påsat, så derfor skal omstændighederne nu undersøges nærmere.

Flammerne stod højt op fra en Fiat på Klosterparkvej i Kalundborg i nat.

Bilen brød i brand, og flammerne spredte sig derefter til en bil, der stod parkeret ved siden af. Bilen, hvor branden opstod, brændte helt ned, og den anden bil kom heller ikke uskadt gennem branden.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er der mistanke om, at branden kan være påsat, og derfor skal bilerne nu undersøges nærmere af en brandtekniker.

Det er den anden bilbrand i området ved Klosterparken i Kalundborg på en uge. Derudover brændte en aviscontainer i området også i løbet af ugen.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App