Bilen fyldt til bristepunktet med ting: Politiet anholder tre makedonere for indbrud

Politiet anholdt natten til fredag tre makedonske statsborgere med bilen fuld af genstande. De var brudt ind på en genbrugsplads i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre makedonere tilbragte natten til Langfredag i arresten i Næstved.

For politiet anholdt dem 01.32, efter de tre havde begået indbrud på genbrugspladsen Skovsø i Slagelse. De tre flygtede i en bil, som politiet eftersatte. 

Kort efter fik politiet standset dem, og det viste sig, at bilen var fyldt med, hvad politiet formoder er tyvekoster.

- Bilen var fyldt til bristepunktet af effekter. Det kan være fra genbrugspladsen, men vi skal finde ud af, om de også kan være fra andre indbrud, siger vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Der er tale om tre makedonske statsborgere - to mænd og en kvinde. De to mænd er henholdsvis 44 og 46 år og kvinden er 17 år.

De tre er blevet afhørt fredag, men der er ikke grundlag for at fremstille de tre i grundlovsforhør, oplyser vagtchefen.

- De bliver løsladt, og så skal de betale en straksbøde hver, som man gør, når det er udenlandske statsborgere, siger Kent Edvardsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. 

Opdatering
Clock30. mar 2018, kl. 13:01
Artiklen er opdateret med oplysningen om, at de tre personer løslades og skal betale straksbøder.

 


Nyhedsoverblik