Besparelser i Holbæk går hårdt ud over ældres rengøring

Ældre i Holbæk Kommune skal fremover kun have gjort rent én gang hver fjerde uge, hvis Aktiv Hele Livet siger ja til at spare på det område.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sengetøj, der kun bliver skiftet hver fjerde uge, og gulve, hvor støvet får lov til at ligge urørt hen i lige så lang tid.

Det kan fremover blive virkeligheden for ældre, der får gjort rent af hjemmeplejen i Holbæk Kommune kun.

Store besparelser har nemlig fået administrationen i kommunen til at foreslå nedskæringer på praktisk hjælp og pleje, og det går blandt andet ud over rengøringen, hvis nedskæringerne bliver godkendt.

Det skriver Nordvestnyt.

Ifølge formanden for udvalget Aktiv Hele Livet, Pernille Kruse (V), skal der i alt spares 80 millioner kroner på området, og hun understreger over for TV ØST, at kommunen ikke sparer meget på at skære på rengøringen.

- Vi sparer én million kroner ved at skære i rengøringen, og der er i alt serviceforringelser for 8,4 millioner kroner. Resten af besparelserne finder vi i administrationen, siger hun.

Læs også
Da fyringsstormen ramte Holbæk: Serviceniveauet drukner
Læs også
Da fyringsstormen ramte Holbæk: Serviceniveauet drukner

Nedskæringer sendt i høring

Samtidig siger hun, at det jo ikke bliver sådan, at de ældre kommer til at ligge i våde lagener, fordi der skæres ned på rengøringen.

- Hos os er der ikke nogen, der kun leverer rengøring eller hjemmepleje hos de ældre. Så vi vil ikke have nogen, der kommer hos de ældre og kun gør rent, siger Pernille Kruse.

Det betyder altså, at sengetøjet selvfølgelig bliver skiftet, eller der bliver gjort rent ad hoc, hvis der er særligt brug for det.

Besparelserne på ældreområdet betyder også, at der skal fyres i alt ti medarbejdere. Forslaget om nedskæringerne bliver nu sendt i høring i Ældrerådet, og derefter skal Aktiv Hele Livet vedtage serviceændringerne.

Holbæk Kommune kom i modvind sidste år, da det kom frem, at kommunen skulle spare over 200 millioner kroner. Det førte blandt andet til, at kommunen har fyret 100 medarbejdere og i alt nedlagt 300 stillinger.

soeren_kjaersgaard.new_.02.sub_.01.jpg
Læs også
300 stillinger nedlægges i Holbæk Kommune
soeren_kjaersgaard.new_.02.sub_.01.jpg
Læs også
300 stillinger nedlægges i Holbæk Kommune

 


Nyhedsoverblik