Det vi har sammen

Beredskabsstyrelsen gør mobile dæmninger klar

00:56

Der er udsigt til kraftigt forhøjede vandstande onsdag, og det får nu Beredskabsstyrelsen til at finde de såkaldte watertubes frem.

Der skal ekstraordinære midler i brug for at sikre, at onsdagens storm og de medfølgende stigende vandstande ikke ender med altødelæggende oversvømmelser.

Og et af de midler er de såkaldte watertubes, som er en form for mobil dæmning. Dem er de ved at gøre klar hos Beredskabsstyrelsen i Næstved.

- De skal gøres klar, efter vi brugte dem under Urd i sidste uge, fortæller menig værnepligtig Niklas Ejstrup fra Beredskabsstyrelsen.

Dækker et større areal

Den mobile dæmning fungerer sådan, at den bliver fyldt med vand for at give den noget tyngde.

- Det er i princippet det samme som sandsække, de er bare meget tungere og større. De gør det nemmere at beskytte et større areal.

Der er udsigt til en lang nat fra beredskabet, for DMI har sammen med National Operativ Stab udsendt en beredskabsmeddelelse, der advarer mod livsfarlige oversvømmelser.

Der varsles for kraftigt forhøjet vandstand i det sydlige Lillebælt, Sydfynske Øhav, Vestlige Storebælt, Lolland-Falsters sydkyst, Smålandsfarvandet, Østlige Storebælt, Sydøstsjællands kyst og Bornholms kyst.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App