Beredskab udnytter sne og is til at teste sig selv

Nogle ser det kolde vintervejr som noget bøvl, men for beredskabet i Skælskør bragte sneen og isen også muligheder med sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den seneste uge er det væltet frem med billeder af biler kørt fast i de store snemængder på Sydsjælland og frustrerede togpassagerer, der måtte vente lang tid på forsinkede toge.

Men det er ikke alle, der ønsker sneen, isen og kulden derhen, hvor peberet gror. I hvert fald udnyttede beredskabet flere steder i regionen i går det kolde vejr til at pudse deres evner af.

quote Vi forbereder os på de situationer, hvor vi har nogen, der er gået ud på isen og ikke kan komme ind igen

Henrik Kousgaard, holdleder, Falck Skælskør

- Vi forbereder os på de situationer, hvor vi har nogen, der er gået ud på isen og ikke kan komme ind igen. Det kan være børn eller dyr, der er strandet på isflager. Det skal vi kunne reagere på, siger Henrik Kousgaard, der er holdleder hos Falck i Skælskør.

Vådt tøj bliver meget tungt

I går havde de sendte mandskab ud på isen ved Skælskør Nor, så de kunne gå lige lukt igennem den og ned i det kolde vand. 

Skøjtebane Slagelse
Læs også
Få steder kan man bevæge sig ud på isen, men vær forsigtig
Skøjtebane Slagelse
Læs også
Få steder kan man bevæge sig ud på isen, men vær forsigtig

- Det vigtigste er, at vi kender vores materiale, og vi ved, hvordan vi skal håndtere det, når vi selv ryger gennem isen. Men også hvordan vi kan komme ud at hjælpe andre, siger Michael Kragh, der er brandmand ved Falck i Skælskør.

Det ser faktisk ganske tilforladeligt ud, når de trænede brandmænd går igennem isen i deres orange dragter. Men historien ville være en anden, hvis det var en borger i almindeligt tøj, der røg i vandet.

- Det vil trække dig ned, for det er meget tungt. Der er nogen, der har prøvet at være i svømmehal og prøve at svømme med tøj på. Det er nærmest umuligt. Og så går det rigtig stærkt med at blive afkølet i det her vand, siger Michael Kragh.

Milde vintre ruster ikke

Det er dit eget ansvar, hvis du begiver dig ud på isen. Men når det drejer sig om åbent vand som for eksempel ved Skælskør Nor, så tilråder kommunen, at man holder sig på land.

quote Der går meget lang tid, før man kan gå på vandet rundt omkring

Lasse Møberg Fjeldsted, Slagelse Kommune

- Specielt ude på de åbne kyster er der en gennemstrømning af frisk vand ude fra havet og saltvand. Så der går meget lang tid, før man kan gå på vandet rundt omkring, siger driftsplanlægger Lasse Møberg Fjeldsted fra Slagelse Kommune.

Heldigvis viste gårsdagens øvelse dog, at beredskabet ikke er blevet helt rustent ovenpå flere års milde vintre.

- Det klarede de rigtig fint, men det vigtigste er, at det er sjovt. For så vil alle gerne blive bedre til det, siger Henrik Kousgaard.


Nyhedsoverblik