Læk på benzinledning: Tusindvis af liter benzin strømmede ud

Onsdag formiddag gik der hul på en stor benzinledning nær Kalundborg, som resulterede i at tusindvis af liter benzin flød ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag formiddag kort før klokken 10.00 gik der hul på en benzinledning ved Bregninge nær Kalundborg, og tusindvis af liter benzin strømmede ud hvert minut. 

- Det er en olieberedskabsledning, som løber fra raffinaderiet i Kalundborg til tankterminalen i Hedehusene, der er sprunget læk ved en grusgrav ved Bregninge, fortæller beredskabschef Lasse Hansen fra Vestsjællands Brandvæsen til Ritzau.

En gummiged har fået ramt rørledningen og har hakket den over. Hvor mange liter, det drejer sig om, vides ikke. Det fortæller Jesper Christensen, indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen, til TV ØST. 

quote Det er en af vores grusgrave. Vi har tilkaldt beredskabsmyndighederne, der er i gang med at hjælpe os med at begrænse skaden

Trine Leth, kommunikationschef fra NCC

Midt - og Vestsjællands Politi oplyser, at Vestsjællands Brandvæsen har stoppet bruddet, og at der ikke længere er benzin, der løber ud. Der er derfor ifølge politiet ingen fare for mennesker, og der er ingen trafikmæssige problemer i området.

- Miljømyndighederne er tilkaldt, og nu skal de undersøge, hvilke miljømæssige konskvenser lækket har, siger Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig ved Midt og Vestsjællands Polit, til TV ØST.

Under udgravningen i en kalkgrav er en benzinledning blevet gravet over, hvilket har ledt til et større benzinudslip, fortæller Carsten Andersen til Sjællandske.

NCC: Vi tager det meget alvorligt

Lækket på benzinledningen er sket ved en grusgrav, som tilhører entreprenørfirmaet NCC. 

- Det er en af vores grusgrave. Vi har tilkaldt beredskabsmyndighederne, der er i gang med at hjælpe os med at begrænse skaden, oplyser Trine Leth, kommunikationschef fra NCC til TV ØST. 

- Det er noget, vi tager meget serøst. Hvis der er sket en foruerning, skal vi selvfølgelig rense det op.

Benzinledningen er en del af det danske olieberedskab, som blandt andet har til formål at garantere forsyningssikkerheden.

Kæmpe området forurenet i 2014 

Ledningen mellem Kalundborg og Hedehusene forsyner hele hovedstadsområdet med brændstof.

Det er ikke første gang, at ledningen springer læk. Det skete også tilbage i 2014, hvor 10.000 liter benzin lækkede nær Tølløse, da en gravemaskine kom til at grave ledningen over.

Et område på 15.000 kvadratmeter blev i den forbindelse forurenet.


Nyhedsoverblik