Belgier vinder 3. etape i PostNord Danmark Rundt

Tim Merlier fra Belgien kom øverst på sejrsskamlen, da han vandt etapen fra Næstved til Vordingborg fredag. Foto: Kasper Larsen - TV ØST

Tim Merlier sejrede efter en sprinterafgørelse og sørgede for den anden sejr i træk til Vérandas Willems.

Tim Merlier fra Belgien kom først over målstregen, da 3. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt blev kørt fredag.

Etapen blev kørt over 178,4 kilometer fra Næstved til Vordingborg, og undervejs var rytterne en tur forbi Møn.

En gruppe på fem ryttere sad i udbrud stort set fra begyndelsen af etapen, men udbruddet blev indhentet, så det endte med den forventede afgørelse mellem sprinterne.

Her var Tim Merlier hurtigst, så Vérandas Willems-holdet triumferede for anden etape i træk. 

Læs også Kommuner bruger flere hundredtusinder på cykelløb

To etaper tilbage

Torsdag vandt Wout van Aert kongeetapen i løbet, og han kørte sig dermed i førertrøjen.

Der resterer to etaper i PostNord Danmark Rundt.

Lørdag venter en enkeltstart på 19,1 kilometer i Nykøbing Falster.

Løbet afsluttes søndag med en 198,8 lang etape fra Faxe til Frederiksberg i København med afslutning på Frederiksberg Allé. 

01:01

Her kommer cykelrytterne til Vordingborg, hvor de skulle gøre flere omgange, før de nåede målstregen.

Luk video

Læs også PostNord Danmark Rundt kommer forbi regionen: Her kan du se rytterne

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App