Det vi har sammen

Belastede boligområder er stadig ghettoer

Ringparken i Slagelse er et af de socialt udsatte områder, som er på ghettolisten. Foto: TV ØST

Agervang i Holbæk, Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør er igen at finde på årets liste over særligt udsatte boligområder.

Der er stadig tre belastede boligområder i vores område – og det er trods en ihærdig indsats fra kommunerne stadig Agervang i Holbæk, Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

Det fremgår af årets ghettoliste, der torsdag blev offentliggjort af Transport-, bygnings- og boligministeriet.

Alt i alt er der 25 boligområder på listen – helt lige som sidste år. Der er i år kommet fire nye områder til listen, mens fire områder er blevet fjernet.

Ghetto-listen over udsatte boligområder udarbejdes på baggrund af tal om eksempelvis uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau og andel borgere med ikke vestlig baggrund.

Lavt uddannelsesniveau og kriminalitet har stor betydning

De senere år har det primært været faldende kriminalitet, der har løftet boligområder væk fra listen, og den udvikling fortsætter på årets liste, hvor tre ud af fire områder udgår pga. faldende kriminalitet. Det er primært lavt uddannelsesniveau, der skubber de nye boligområder ind på ghettolisten.

Regeringen vil gerne fortsætte arbejdet med at få flere boligområder væk fra listen.

-   Der findes allerede en lang række værktøjer i den eksisterende lovgivning, som vi kan gøre brug af, når vi sammen med kommunerne og boligselskaberne skal tage hånd om de udfordringer, de udsatte boligområder står overfor. Det gælder blandt andet puljemidler til en styrket koordinering i udsatte boligområder, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, samt et vedvarende fokus på at bekæmpe ungdomskriminalitet, udtaler transport- bygnings og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App