Det vi har sammen

Bedre Psykiatri: Inklusion i Kalundborg handler om at spare

6-årige Mathis fra Kalundborg har ADHD, men han har endnu ikke kunnet få et skoletilbud, som passer ham på trods af, at skole og forældre er enige i, at folkeskolen ikke er det rette sted for ham. Foto: TV ØST

Pårørendeforeningen Bedre Psykiatri mener, at inklusionen i Kalundborg Kommune går ud over børnene.

Skolerne i Kalundborg Kommune er blevet til opbevaringssteder for de psykisk syge børn, der bor i kommunen.

Det mener pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri, der kritiserer kommunen oven på en sag om seksårige Mathis Sødorf, der lider af svær ADHD. Han bruger store dele af sin skoletid til at sidde isoleret i et hjørne med høreværn, mens kommunen overvejer, om han skal på en specialskole.

- Vi har kendskab til 21 sager, hvor forældre bokser med Kalundborg Kommune om inklusion af børn. Og nogle børn får lov til at sidde på den måde i flere år, mens kommunen overvejer, om de vil betale det, som børnene har brug for, siger Bjarne Rose Pedersen, der er formand for Bedre Psykiatri i Kalundborg. 

Læs også Familier med ADHD-børn kritiserer Kalundborg Kommune

Han ønsker ikke at komme med et bud på, om Kalundborg er anderledes end andre kommuner, men han oplever, at det går den forkerte vej i kommunen.

- Det virker som om, at inklusion er en spareøvelse, der år for år tager stadig mindre hensyn til det enkelte barn. Men vi kan altså ikke blive ved med at spare på den måde. Det rammer det enkelte barn, siger han.

I sagen om 6-årige Mathis siger fagcenterchef for Børn, Læring og Uddannelse i Kalundborg Kommune, Charlotte Grummesgaard Nielsen:

- Jeg ved godt, at vi ofte kommer i kommunikationsvanskeligheder med forældre, og det kan jeg fodt forstå, for forældrene vil det bedste for deres børn. Men som kommune skal vi sikre os, at barnet får det bedste tilbud, og den faglige sagbehandling kan tage et stykke tid afhængigt af kompleksiteten i sagen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App