Beboere laver app om det gode liv i en landsby

Beboerne i Ladby ved Næstved er gået sammen om at lave en app, som skal fortælle byens historie og give et indblik i livet på landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg plejer at kalde det stedet lige ved siden af paradis, siger Preben Sørensen, som bor i Ladby ved Næstved.

I Ladby stortrives borgerne. Faktisk mener de, at byen er så speciel, at de har lavet en app om den.

quote Jeg tænkte, at vi måske kunne gøre noget, og så fik jeg ideen til app'en, som kunne synliggøre byen

Dorthe Eggertsen, Ladby

I forbindelse med at Næstved Kommune i 2015 blev udvalgt som kulturarvskommune, blev Ladby udnævnt som kulturarvslandsby - og det fik beboerne til at gå sammen om at lave app'en www.iladby.dk.

- Jeg tænkte, at vi måske kunne gøre noget, og så fik jeg ideen til app'en, som kunne synliggøre byen, siger Dorthe Eggertsen.

En guidet tur med app

App'en indeholder en gps, som viser, hvor man selv står, og hvad man kan opleve i byen. Projektet skal være med til at vise, hvordan livet på landet kan se ud - og samtidig gøre op med fordomme.

- Man er selv markeret med en gul prik, som viser, hvor du er, og så er der markeret 12 forskellige steder rundt omkring i byen, hvor man kan gå hen og få læst en historie højt ved hjælp af app'en, fortæller Preben Sørensen, som har lavet app'en.

Projektet er støttet med omkring 130.000 kroner af Landdistriktpuljen.


Nyhedsoverblik