Det vi har sammen

Beboer inviterer plejecenter til levende musik

00:37

Jørgen Back vil gerne dele sin musikglæde med andre, og det gjorde han alvor af mandag, da han inviterede til dansktopfest på plejecentret Loch Ness ved Kalundborg. Foto: Søren Kiehn Video: Søren Kiehn

Jørgen Back vil gerne dele sin musikglæde med andre, og det gjorde han alvor af mandag, da han inviterede til dansktopfest på plejecentret Loch Ness ved Kalundborg. Foto: Søren Kiehn

1 af 2

Jørgen Back inviterede mandag eftermiddag beboerne fra to plejecentre ved Kalundborg til dansktop, øl og kaffe. Han vil have lov at glæde andre, lyder det.

En beboer på Plejecenter Loch Ness lidt uden for Kalundborg fik bogstaveligt talt spillet sine penge op mandag.

Jørgen Back er helt vild med dansktopmusik, og derfor fik han lyst til at dele sin musikglæde med sine venner.

Sammen med plejepersonalet har han således fået stablet en intimkoncert på benene med Klaus fra Klaus & Servants og Fru Karin.

Vil glæde andre

Det hele løb af stablen i går, hvor Jørgen Back havde inviteret alle plejecentrets beboere og beboerne fra det nærliggende plejecenter i Raklev til øl, kaffe og dansktop.

Pengene kommer fra Jørgen Backs egen lomme.

Han har ellers et par arvinger i Jylland, men der er ingen grund til at gemme pengene, til man selv er gået bort.

- Jeg kan jo glæde andre med det. Det er derfor, jeg har gjort det. Den glæde vil jeg bare have lov at have, fortæller Jørgen Back, mens han rocker frem og tilbage i takt med Bjørn Tidmands ’Brænd mine breve’.

Og det gjorde han så.

I alt fik 40 plejecenterbeboere glæde af hans gavmilde gave.

Tip os Har du et godt tip?