Det vi har sammen

Banerytter fra Slagelse vinder EM-sølv

Niklas Larsen tog sølvmedaljen med hjem til EM i pointløb lørdag. Foto: TV ØST

Den 20-årige cykelrytter Niklas Larsen fra Slagelse sikrede sig lørdag EM-sølv i pointløb i banecykling.

Niklas Larsen sikrede sig lørdag endnu en EM-medalje til samlingen. Efter et godt pointløb i banecykling vandt den 20-årige cykelrytter fra Slagelse en sølvmedalje. Det skriver Feltet.dk.

Fra starten af løbet var det polakken Alan Banaszek, der lagde sig i front ved at vinde et par vigtige spurter. Niklas Larsen prøvede efterfølgende at gå med i flere udbrud, men det var dog alligevel ikke nok til at indhente de 14 point, polakken var i front med på næstsidste omgang. 

Læs også Niklas Larsen vinder guld til U23-EM i pointløb

Vandt sidste spurt

Bagfra pressede flere ryttere sig på for at overtage Niklas Larsens andenplads. Det lykkedes dog alligevel at vinde den sidste spurt over Maximillian Beyer, og dermed var sølvmedaljen hjemme.

Niklas Larsen vandt sidste år guld i pointløbet.

Niklas Larsen er desuden i aktion igen søndag, hvor han deltager i parløb sammen med makkeren Casper Pedersen.

Resultat

  1. Alan Banaszek - Polen 49
  2. Niklas Larsen - Danmark 45
  3. Maximilian Beyer - Tyskland 34
  4. Andreas Müller - Østrig 29
  5. Christos Volikakis - Grækenland 28
  6. Krisztian Lovassy - Ungarn 28
  7. Liam Bertazzo - Italien 22
  8. Denis Nekrasov - Rusland 22
  9. Anders Oddli - Norge 19
  10. 1Moreno De Pauw - Belgien 13
  11. Louis Pijourlet - Frankrig 10
  12. Jan Willem Van Schip - Holland 6
  13. Mark Downey - Irland 6
  14. Sebastian Mora - Spanien 6
  15. Maksym Vasyliev - Ukraine 4
  16. Yauheni Karaliok - Hviderusland 3
  17. Mark Stewart - Storbritannien -17
  18. Cyrille Thiery - Schweiz -40
  19. Andrej Strmiska - Slovakiet -40

Udgået
DNF Nicolas Pietrula - Tjekkiet
DNF Vitalijs Kornilovs - Letland
DNF Jacob Wihk - Sverige
DNF Cesar Martingil - Portugal
DNF Marius-Cristian Petrache - Rumænien


Kilde: www.feltet.dk

 

 

Tip os Har du et godt tip?