Bandekonflikt ulmer: "Man skal ikke spille op til dans i forhold til os"

I dag blev en 19-årig mand fra Nakskov med tilknytning til rockermiljøet varetægtsfængslet. Og der er flere anholdelser på vej, lyder det fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det kan se ud, som om der er nogle, der gerne vil teste, om vi mener det, vi siger. Og jeg kan bare sige, at det gør vi. Man skal ikke spille op til dans i forhold til os, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Beskeden er ikke til at tage fejl af.

Klokken 11 i formiddags stod adskillige betjente, iført skudsikre veste, og hunde klar foran Retten i Nykøbing Falster. Her blev en 19-årig med tilknytning til rockergruppen Satudarah fremstillet i grundlovsforhør.

Den 19-årige mand er sigtet for røveri, trusler om vold og for med en kniv at have truet en mand til at udlevere en bil. 

- Når man skyder efter hinanden, stikker hinanden ned og prøver at sætte ild til lokaliteter, hvor der befinder sig personer, så tager vi det alvorligt. Og det skal vi selvfølgelig også og slå ned på den uacceptable adfærd, siger Kim Kliver til TV ØST.

Tårsvejens kiosk
Læs også
Politiet anholder 19-årig med banderelationer i Nakskov
Tårsvejens kiosk
Læs også
Politiet anholder 19-årig med banderelationer i Nakskov
En bil drønede ind i porten til politistationen i Nakskov. Det skete, efter politiet tidligere på aftenen havde gennemført en aktion mod bandemiljøet i byen.

Konflikt mellem to bander

I går blev en anden mand, også med tilknytning til Satudarah, varetægtsfængslet, efter at politiet havde fundet narkotika og flere våben i en lejlighed. 

- Det er selvfølgelig bekymrende, når vi finder våben i de her miljøer, der er konfliktramte, for vi ved jo, at de bruger dem i deres konfliktsituationer. Så vi er glade, når vi får fat i våben, siger Kim Kliver.

quote Når man skyder efter hinanden, stikker hinanden ned og prøver at sætte ild til lokaliteter, hvor der befinder sig personer, så tager vi det alvorligt

Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det er netop nu en konflikt mellem de to bander Mongols og Satudarah. Og det er det, der har politiets store fokus på Lolland og Falster.

- Det handler om det kriminelle territorium, det er narko og beskyttelsespenge og dummebøder og så videre, som de gerne vil kontrollere i deres nærområde, siger Kim Kliver.

Borgermøde om konflikten

Politiinspektøren har for få dage siden på et borgermøde forsøgt at berolige borgerne i forhold til konflikten, som, han mener, er intern banderne imellem.

- Det er vigtigt, at vi husker, at det er mellem dem og ikke mod borgerne i Nykøbing Falster, Nakskov og Sakskøbing, at striden går, siger Kim Kliver. 

- Den går helt specifikt på, at miljøerne vil bekæmpe hinanden og deres kriminelle aktiviteter. Så jeg har en helt klar opfordring til borgerne i Nykøbing, Nakskov og Sakskøbing, og det er, at de skal ignorere dem og have tillid til, at politiet har styr på det. 

kampklaedt_politi_i_sakskobing.jpg
Læs også
Seks anholdt: Politi finder narko og våben under stor bandeaktion
kampklaedt_politi_i_sakskobing.jpg
Læs også
Seks anholdt: Politi finder narko og våben under stor bandeaktion

Flere anholdelser på vej

Konflikten har især været tydelig siden marts i år i Sakskøbing, Nakskov og Nykøbing Falster. I april blev en vandpibecafé i Nykøbing Falster sat i brand, og en række kiosker har også været sat i forbindelse med bandekonflikten.  

quote Jeg er ret sikker på, at den målrettede indsats, vi giver og den efterforskning, vi laver, vil medføre flere anholdelser dem kommende tid

Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

I juli blev to unge mænd stukket ned ved en kiosk i Nakskov, og to uger senere blev kiosken sat i brand.

Da politiet i onsdags fandt våben og narkotika i en lejlighed og anholdt lejlighedens beboer, endte det med uro, og at en bil bakkede ind i porten ved politistationen i Nakskov.

Men de seneste dages anholdelser i bandemiljøet er ifølge politiet ikke de sidste, advarer Kim Kliver.

- Jeg er ret sikker på, at den målrettede indsats, vi giver, og den efterforskning, vi laver, vil medføre flere anholdelser i den kommende tid. 

satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Politiet anholder to i bandeaktion på Lolland-Falster
satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Politiet anholder to i bandeaktion på Lolland-Falster
Politi
Læs også
Uro under bandeaktion i Nakskov: Politi finder skydevåben og narko
Politi
Læs også
Uro under bandeaktion i Nakskov: Politi finder skydevåben og narko

Nyhedsoverblik