Bandekonflikt: Mette Frederiksen vil have politiet i gaderne, ikke ved grænserne

Der har været fem skyderier i Næstved i løbet af den seneste måneds tid. Nu vil S-formanden fjerne betjentene ved grænserne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En eskalerende bandekonflikt får nu socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til at kræve hasteforhandlinger, der frigiver betjentene fra grænseovervågningen, og får dem ud på gaderne, så de kan bekæmpe borgernær kriminalitet i stedet for.

Det skriver Berlingske i dag.

Politiet bruger al for meget tid på at vogte grænserne, lyder det fra Rigspolitiet. Fra 7. september 2015 til 31. august 2016 har politiet i alt brugt 638.779 timer inklusiv transport på grænsebevogtning.

Forslaget fra Socialdemokraterne er, at betjentenes opgaver ved grænserne skal neddrosles markant. I stedet for skal Hjemmeværnet og teknologi såsom droner tage over, i videst muligt omfang.

- Vi er lige nu vidner til en eskalerende rocker- og bandekonflikt, som er dybt bekymrende. Når vi pludselig igen oplever, at der skydes på gaderne i Danmark, at et almindeligt parcelhus rammes af skud i Næstved, at civile risikerer at blive ramt på gaderne, og at der skabes utryghed i store boligområder, så er det så alvorligt, at vi har behov for, at politiet er talstærkt til stede. Både i forhold til efterforskning og for at skabe tryghed, siger Mette Frederiksen til Berlingske.


Nyhedsoverblik