Bandekonflikt: 19-årig mand fra bandemiljøet varetægtsfængslet

Endnu en 19-årig mand fra bandemiljøet i Nakskov er blevet varetægtsfængslet efter en overtrædelse af våbenloven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag er endnu en person i bandkonflikten på Lolland og Falster blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I kølvandet på de seneste anholdelser af personer med tilknytning til bandemiljøet kunne politiet fredag oplyse, at de i den kommende tid vil foretage flere anholdelser som led i en målrettet indsats mod de banderelaterede aktiviteter på øerne.

Allerede søndag blev endnu en 19-årig mand anholdt og sigtet for våbenovertrædelse, efter politiet i weekenden fandt våben i hans lejlighed i Nakskov. Ifølge politiet har den unge mand banderelationer og blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster mandag formiddag. 

Tårsvejens kiosk
Læs også
Politiet anholder 19-årig med banderelationer i Nakskov
Tårsvejens kiosk
Læs også
Politiet anholder 19-årig med banderelationer i Nakskov

- Det er korrekt, at vi har fremstillet en 19-årig mand i dag og sigtet ham for overtrædelse af straffelovens paragraf 192a, som er våbenlovgivningen. Vi mener, at de her våben har forbindelse til bandemiljøet, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Politiinspektøren kan i samme ombæring fortælle, at den 19-årige er blevet varetægtsfængslet, men kan ikke oplyse, hvor længe der er tale om.

- Han er blevet anholdt som en del af vores målrettede indsats mod de banderelaterede aktiviteter, der foregår på Lolland og Falster i øjeblikket. Jeg vil ikke komme ind på, hvilken bande manden tilhører, men jeg kan bekræfte, at det er fra bandemiljøet, og det er vigtigt, siger Kim Kliver. 

Aktion mod bandemiljøet

Siden marts i år har konflikten i bandemiljøet på Lolland-Falster været tydelig –  særligt i Sakskøbing, Nakskov og Nykøbing Falster.

I april blev en vandpibecafé i Nykøbing Falster sat i brand, ligesom en række kiosker de efterfølgende måneder også var været sat i forbindelse med bandekonflikten.

I juli blev to unge mænd stukket ned ved en kiosk i Nakskov, og samme kiosk blev udsat for brandstiftelse to uger senere.

Kim Kliver
Læs også
Bandekonflikt ulmer: "Man skal ikke spille op til dans i forhold til os"
Kim Kliver
Læs også
Bandekonflikt ulmer: "Man skal ikke spille op til dans i forhold til os"

Onsdag i sidste uge fandt politiet våben og narkotika i Nakskov, og søndag fandt politiet flere våben den 19-årige mands lejlighed. Politiet vil ikke oplyse, hvilke våben der er tale om.


Nyhedsoverblik