Bakterier i vandet: Badning frarådes på strand ved Vordingborg

Det frårådes at bade på en del af Ore Strand ved Vordingborg. Det skyldes, at der er konstateret et højt bakterieniveau i vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skilte med ordene "Badning frarådes" er i dag blevet sat op på den østlige del af Ore Strand i Vordingborg.

Advarlsen skyldes, at kommunen i søndags fik svar på prøver fra stedet. De viser, at der er en forhøjet mængde intestinale enterokokker i vandet ud for campingpladsen.

Det er såkaldte indikatorbakterier, der kan indikere en risiko for, at der er tarmbakterier fra mennesker eller dyr til stede. 

- Det er ikke nødvendigvis sikkert, at man bliver syg af at bade i vandet, men vi skal tage vores forholdsregler, fortæller Julie Birk Christiansen, som er biolog og miljøsagsbehandler i Vordingborg Kommune.

quote Bakterierne kan have været i vandet siden et tidligere regnskyl og have opformeret sig på grund af det varme vejr og stigende badevandstemperaturer

Julie Birk Christiansen, miljøsagsbehandler, Vordingborg Kommune.

Forhøjet mængde indikatorbakterier

Mængden af de intestinale enterokokker stiger som regel, hvis der har været store regnskyl. Det skyldes, at meget nedbør kan medføre, at spildevand fra overløbsbassiner ender i havet og giver midlertidige forureninger.

- Men der har ikke været regnskyl på det seneste, så bakterierne kan have været i vandet siden et tidligere regnskyl og have opformeret sig på grund af det varme vejr og stigende badevandstemperaturer, siger Julie Birk Christiansen, som fortæller, at hun og kollegerne naturligvis håber, der er tale om en korttidsforurening.

quote Det er ikke nødvendigvis sikkert, at man bliver syg af at bade i vandet, men vi skal tage vores forholdsregler.

Julie Birk Christiansen, miljøsagsbehandler, Vordingborg Kommune

- Det sker af og til, at vi må fraråde badning. Som regel en eller to gange i løbet af en badesæson, fortæller hun.

Brug din sunde fornuft

I morgen, onsdag, får hun svar fra prøver, der blev taget i vandet mandag. 

De vil afgøre, om kommunen skal sætte gang i såkaldt kildesporing – altså finde ud af, hvor forureningen kommer fra, og om badning eventuelt helt skal forbydes.

- Men man kan også se det i vandet. Der er en del alger. De vokser også, når temperaturen i vandet stiger, siger Julie Birk Christiansen.

- Så man må også bruge sin sunde fornuft. Hvis man egentlig ikke har lyst til at bade i vandet på grund af dets udseende, så skal man måske lade være.

Intestinale enterokokker

Intestinale enterokokkerer såkaldte indikatorbakterier, der fortæller, at andre bakterier kan være til stede i vandet. Bakterierne kan dog også selv forårsage sygdom, som foreksemple diarré.
Hvis de påvises i vandet, er der også risiko for, at badevandet indeholder andre og endnu skadeligere bakterier som for eksempel musetyfus- og dysenteribakterier


Nyhedsoverblik