Bakterier fundet i kyllingelår – kan give diarré, feber og opkast

Løgismose tilbagekalder kyllingen, selvom sidste anvendelsesdato er overskredet. Kødet kan ligge i nogen forbrugeres fryser. Foto: TV ØST

Løgismose kalder et parti kyllingelår tilbage. Der er funder bakterier i kødet, som kan gøre dig syg.

Hvis du har en pakke kyllingelår fra Løgismose liggende i fryseren, så er det en god idé at se nærmere på det.

Bakterien campylobacter er nemlig blevet fundet i et parti kylling fra virksomheder, oplyser Fødevarestyrelsen. Varen bliver derfor trukket tilbage.

Partiet har egentlig overskredet sidste anvendelsesdato, men forbrugere kan have kødet liggende i fryseren.

Kyllingelårene er solgt over hele landet i Netto og i Føtex Food.

Kan gøre dig syg

Bakterierne i kødet betyder, at du kan blive syg med blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast, hvis du spiser det. Det kan ske, hvis kødet ikke er ordentligt gennemstegt, eller hvis ”der sker en krydsforurening til spiseklare fødevarer under tilberedningen”, som Fødevarestyrelsen formulerer det.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kaste kødet i skraldespanden eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt.

Der er tale om dette parti:

Løgismose kyllingelår
Nettovægt: 370-500 gram
Sidste anvendelsesdato: 08/10/2018
Lotmærkning: 1391800921

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App